Amerikanske generalpostmestre

USA's generalpostmester
United States Postmaster General
Det tidligere Post Office Departments segl
Nuværende
Louis DeJoy

siden 16. juni 2020
United States Postal Service
Tiltale Postmaster General
Forkortelse PMG
Medlem af Board of Governors of the United States Postal Service
Udnævner Board of Governors (hvis medlemmer udpeges af præsidenten med Senatets godkendelse)
Periodelængde Ingen fast
Tilblivelse 1775
Første indehaver Benjamin Franklin
Stedfortræder Vicegeneralpostmester

Amerikanske generalpostmestre eller United States Postmaster General er leder af det amerikanske postvæsen United States Postal Service. Posten er i en eller anden form ældre end USA's forfatning og Uafhængighedserklæringen. Benjamin Franklin blev udpeget af den Kontinentale Kongres til at være den første Postmaster General, en post han beklædte i lidt over 15 måneder.

Indtil 1971 var generalpostmesteren leder af Post Office Department (eller blot "Post Office" indtil 1820'erne).[1] Fra 1829 til 1971 var generalpostmesteren medlem af præsidentens kabinet.

Posten som generalpostmester blev ofte givet til den nye præsidents kampagneleder eller en anden politisk støtte, og blev anset for noget af en sinecure. Postministeren havde ansvar for det regerende partis uddeling af støtte og embeder, og var en magtfuld stilling, som havde stor indflydelse i partiet. F.eks. brugte James Farley sin stilling som postminister under Franklin D. Roosevelt's New Deal til at belønne loyale partifolk i Kongressen, som støttede Roosevelts indledende "100 dages" levgivning med føderale embeder til deres stater. Føderale udnævnelser, bortset fra en lille håndfuld, blev gennemgået af Farley inden præsidenten kunne godkende udnævnelserne på grund af postministerens stilling.

I 1971 blev postvæsenet reorganiseret til United States Postal Service, et særligt agentur som var uafhængigt af den udøvende magt. Postministeren er således ikke længere medlem af præsidentens kabinet. Under den amerikanske borgerkrig havde Sydstaterne også et postvæsen, som var underlagt deres postminister John Henninger Reagan.

Den nuværende postminister er også administrerende direktør for U.S. Postal Service.

  1. ^ Publication 100 – The United States Postal Service: An American History 1775-2002

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search